Racebeskrivelse af Tibetanske Spaniel
Den Tibetanske Spaniel er en selskabshund, som elsker nærkontakt med sine mennesker. Racen hørte tidligere til i de tibetanske templer, hvor den både fungerede som vagthund og varmedunk for munkene. Der er tale om en lille hund med en fyldig pels, som er selvsikker og gerne vil betragtes som et fuldbyrdet familiemedlem.
Adfærd og væremåde
Den Tibetanske Spaniel er en såkaldt selskabshund. Den har et meget kærligt og venligt væsen, hvilket muligvis skyldes hundens historie fra de tibetanske templer, hvor den havde nærkontakt med mennesker dag og nat. Den vil stadig gerne være nær sine mennesker hele døgnet rundt.
Der er desuden tale om en lærenem, hengiven og kærlig hund, som altid vil forekomme at være i godt humør. Den egner sig særligt godt til familier, eftersom den har en høj tolerance og derfor kan fungere sammen med næsten alle mennesker og dyr.
En Tibetansk Spaniel er selvsikker, hvilket bevirker, at den normalt ikke har problemer med at være alene hjemme, men grundet selvsikkerheden forventer den at blive betragtet som et fuldgyldigt familiemedlem. Der er tale om en gammel hunderace, som gennem årene ikke har ændret sig (eller er blevet ændret) væsentlig, det har medført en hund med en hvis værdighed samtidig med, at den er sund og robust både fysisk og psykisk.
I forhold til opdragelse er den lærenem og behøver kun et minimum af opdragelse for at være let at bo sammen med. Det skyldes, at den har et medfødt venligt væsen samt en god tilpasningsevne. Hvis man ønsker at bruge den som dressurhund, vil det dog kræve humor og lidt tålmodighed, fordi dens intelligens ikke er helt vild med gentagelser i det uendelige samtidig med, at den ikke holder af at blive hundset med. Men har den lært noget, kan den det også og gør det gerne, hvis man tiltaler den pænt.
Hunderacens historie
Man regner med at små klosterhunde, er den tidlige repræsentant for denne hunderace. Disse fulgtes loyalt med deres Lamaer rundt, og blev betragtet som små løver, fordi de mindede om de kinesiske vagtløver. I sin tid var det normalt at sende hunde som gaver til paladser i Kina og andre buddhistiske lande og derfor har den Tibetanske Spaniel muligvis samme forfædre som andre orientalske hunderacer som f.eks. Pekingeseren.
Legender fortæller, at den Tibetanske Spaniel blev trænet til at dreje munkenes bedehjul, men det er dog mere sandsynligt, at deres gode syn gjorde dem til fantastiske alarmhunde for klostre, hvor de gøede for at advare munkene om ubudne gæster.
Hunden holder stadig i dag af at søge højden for at have godt udsyn. Derfor blev de placeret højt, så de kunne have et godt udkig ud over dalen og derfor i god tid kunne advare. Man mener dog også, at denne tempelhund ofte tilbragte dagen i skøde eller ærmet i munkens kutte, hvor den kunne bruges som varmekilde.
Tibetansk Spaniel blev opdrættet i England i 1890erne. I USA har man først en reference til den Tibetanske Spaniel i 1965, men allerede i 1971 fik den sin egen ”Tibetan Spaniel Club of America.”
Udseende, pelspleje og helbred
Der er tale om en meget pelsrig hund med en stor busket hale, som vender ind over ryggen. Pelsen i ansigtet er kort, men er fjeragtig og rig ved ører, tæer og hale. På trods af den fyldige pels, er den let at holde, hvis man bruger nogle minutter om ugen med en god børste. Der skal dog bruges lidt ekstra tid i fældeperioden.
En Tibetansk Spaniel kan fås i alle pelsfarver. De mest naturlige farver er rød, faun, gylden, hvid, creme, sort og brun. Den mest normale farve er gylden. Der vil ofte være hvide markeringer ved hundens fødder. Hundens vægt ligger mellem 4 og 7 kg og er omkring 25 cm i højden. Der findes dog større udgaver af hunderacen, men disse bruges ikke som showhunde.
Hunden bliver normalt omkring 13-16 år. Et helbredsmæssigt problem for den Tibetanske Spaniel er, at mange får PRA (Progressive retinal atrophy), som kan give en form for blindhed. I dag kan man teste for den aggresive type PRA der hedder PRA 3. Så sygdommen er ved at blive udryddet.